Café Victoria i hjertet af Tønder
I et af Tønders fine gamle huse finder du Café Victoria. Engang var her missionshotel og restaurant. I dag er det en hyggelig café, restaurant og kaffebar indrettet med respekt for stedets fortid.
Her er en hyggelig afslappet stemning og en skøn atmosfære. Og stedet er fyldt med fine gamle ting fra en svunden tid.
Velkommen hos Café Victoria i hjertet af Tønder
Hyggelig café, bar og livemusik
Caféen er åben hver dag for dig, der skal have stillet sulten eller tørsten – eller begge dele.
Victoria er et hyggeligt mødested for folk i alle aldre fra Tønder, Løgumkloster, Bredebro og omegn. Vi har også plads til store selskaber.
Fredag og lørdag aften bliver Victoria til en bar med flotte og spændende drinks på menuen. Indimellem har vi livemusik på Café Victoria. Så kig forbi, når du er i byen, og se, hvad der sker.
Et stort og varieret menukort
Vi har et stort og spændende menukort med noget for enhver smag. Vi har selvfølgelig også børneretter til vores mindste gæster.
På menukortet finder du lette og hurtige caféretter som nachos, salater, burgere og sandwich. Til frokost eller den lette sult tilbyder vi lækre lune småretter. Hver dag fra kl. 11-12 serverer vi lækker brunch.
Om aftenen kan vi byde på forskellige varme retter som bøffer, pastaretter, burritos, burgere og steaks med tilbehør.
Til at slukke tørsten har vi et bredt udvalg af både varme og kolde drikke og et varieret udvalg af gode vine.
Vi tilbyder både mad ud af huset til arrangementer og take away til en hyggelig aften hjemme.